Låneguide: Sådan vælger du den rigtige låntype (i 2024)

Den komplette låneguide: Hvilket lån skal du vælge? Hvilket lån er bedst i forhold til din situation? Og hvilket lån er det billigste? Find svarene her.

Lånemuligheder i Danmark: I Danmark har de fleste myndige personer mulighed for at optage lån i større eller mindre omfang. Overordnet set er der tale om to forskellige typer af lån: investeringslån og forbrugslån.

Investeringslån er ”kloge lån”. Det er lån, der er en investeringsmulighed i, og hvor du kan forvente at spare penge op til dig selv. For eksempel ved at optage et huslån til køb af bolig. Et forbrugslån er et lån til forbrug, og det kan naturligvis også være et ”klogt” lån, men typisk er det et mere kortsigtet ét af slagsen. Forbrugslån kan for eksempel dække en ny opvaskemaskine, hvis den gamle står af, eller en ældre bil, der kan bruges til at komme til og fra arbejde. Men forbrugslån kan også dække over fornøjelser som rejser eller elektronik.

I guiden her kan du læse om de mest almindelige typer af lån, samt hvad du skal være opmærksom på, når du skal låne penge – uanset om det er til en ejerbolig, et sommerhus, en bil eller et nyt tv.

Banklån

Et banklån er det mest almindelige lån i Danmark. Det skyldes, at et banklån er et overordnet begreb, der dækker over mange forskellige typer af lån. Banken kan låne dig penge til alt fra boliger til renoveringer, biler, rejser, forbrug og hvad du ellers mangler penge til. Førhen var banken en fysisk filial, hvor du skulle have møde med din bankrådgiver for at låne penge. I dag er mange af låneprocesserne digitaliseret, så du kan søge om visse typer af lån online, og der findes også mange online banker, der slet ikke har fysiske filialer.

Tidligere kunne de flest få et banklån i én eller anden forstand. Det var heller ikke særlig svært at låne penge til en bolig. Som følge af Finanskrisen er reglerne skærpet meget, og der sættes blandt andet meget strengere krav til kreditvurdering. Det er dermed ikke nær så nemt i dag at låne penge, og banken vil typisk som minimum vide, hvad pengene skal bruges på, hvis ikke de endda forlanger sikkerhedsstillelse.

Investeringslån og forbrugslån
Banklån kan inddeles i to overordnede kategorier:

• Investeringslån
• Forbrugslån

Investeringslån er lån med henblik på investering. Her er der tale om lån, hvor formålet er investering. Primært boligkøb, men visse typer af billån kan også høre under denne kategori. Investeringslån er ofte meget større end forbrugslån, da de netop bruges på dyre ting som boligkøb. Til gengæld er renten typisk meget lavere.

Forbrugslån er lån til forbrug. Det kan være alt fra (gamle) biler til møbler, rejser og elektronik. I dag er det sværere at få et forbrugslån i banken. Til gengæld vil du ofte blive tilbudt en kassekredit som forbrugslån.

Forbrugslån kan dog også være udbudt af andre låneudbydere end en bank. I så fald er de oftest omtalt som kviklån. Her er rammerne for kreditvurderinger ikke nær så stramme, og det giver derved mange flere muligheder for at låne penge. Du kan læse mere om kassekreditter, kviklån og forbrugslån længere nede ad siden.

Spar penge med et samlelån
Et banklån er optagelse af gæld, og det er dermed ikke indbegrebet af at spare penge – men hvis du i forvejen har gæld fordelt på forskellige lån hos forskellige udbydere, som for eksempel dyrere kviklån og online forbrugslån, kan der være mange penge at spare ved at samle lånene i et såkaldt samlelån.

Et samlelån er et nyt lån, der samler alle dine gamle lån. Det giver for det første et meget bedre overblik, men der er som regel også mange penge at spare på renter og eventuelt gebyrer. Dels fordi renterne på små lån oftest er højere end på større lån, men også fordi der kan være løbende gebyrer forbundet med lånene.

Ønsker du et samlelån, kan du enten kontakte din bank eller ansøge om det online. Du skal opgive oplysninger om dine eksisterende lån, når du ansøger (som minimum det samlede lånebeløb, men i mange tilfælde også de enkelte lån fordelt på kreditorer).

Der findes to forskellige typer af samlelån: Samlelån, hvor udbyderen af samlelånet står for indfrielse af alle dine gamle lån, eller samlelån, hvor du selv står for indfrielsen af dine gamle lån. I sidstnævnte tilfælde får du blot et nyt lån, der svarer til størrelsen på din eksisterende gæld, og så er det op til dig selv at indfri dine lån. Med dén mulighed er der lidt mere arbejde, men til gengæld kan du typisk også låne lidt ekstra, hvis du har behov for det.

Læs mere om samlelån her: Mit Samlelån.

Kassekredit

Har du jævnligt brug for et forbrugslån – måske fordi der indimellem mangler penge på kontoen sidst på måneden – kan du overveje at få en kassekredit. En kassekredit er en kredit, der er knyttet til din bankkonto. Kassekreditten er på et aftalt beløb på for eksempel 10.000 eller 20.000 kroner. Når først du har en kassekredit, kan du bruge af den, som du har lyst til.

Du bestemmer desuden selv, hvornår du afbetaler på din kassekredit. Har du en svingende økonomi, vil en kassekredit typisk være at foretrække over et forbrugslån, da du med en kassekredit selv bestemmer, hvornår og hvor meget du afbetaler på det skyldige beløb.

Slip for oprettelsesgebyrer på forbrugslån
En kassekredit er smart, fordi du slipper for at betale opstartsgebyr på et nyt forbrugslån, hver gang du får brug for at låne penge. Du slipper desuden for alt det praktiske og rent administrative, der kan være forbundet med oprettelse af et nyt lån.

Står du i en situation, hvor du alligevel ikke er i stand til at afbetale dit forbrugslån som afbetalt, kan det være en løsning for dig at omlægge forbrugslånet til en kassekredit, så du selv har indflydelse på dine afbetalinger og mulighed for løbende at korrigere dem efter behov.

Mange kassekreditter er rentefri i en periode, og det kan på sigt også spare dig penge, hvis det for eksempel kun er sidst på måneden, der mangler penge på kontoen. Den rentefrie periode er typisk på 30 dage, men kan variere fra bank til bank, og der kan være banker, der ikke tilbyder rentefrie perioder på deres kassekreditter. Med en rentefri periode på 30 dage, er lånet ”gratis” i denne periode. Hvis du betaler kassekreditten ud inden for de 30 dage, pålægges der ikke renter.

Ulemper ved kassekredit
Som det fremgår ovenfor, er der mange fordele ved at vælge en kassekredit som forbrugslån. Kassekreditten kan dog også blive en hvilepude og dermed en ond cirkel. Formålet med en kassekredit er en buffer eller muligheden for at købe noget over budget ved behov. En kassekredit bør derfor ikke stå konsekvent i minus, da det er tegn på, at der mangler penge i budgettet på fast basis.

Er der tale om en kassekredit i din fysiske bank, vil din bankrådgiver højst sandsynligt indkalde til møde, hvis kassekreditten er konsekvent i minus, og du kan også risikere, at kreditten forlanges betalt ud inden for en given periode, da du mister din kreditværdighed ved ikke at holde kassekreditten ved lige.

Bruger du din kassekredit sparsomt, skal du desuden vurdere, om et forbrugslån ved behov bedre kan betale sig rent økonomisk, da du fast betaler et årligt gebyr for at have en kassekredit til rådighed.

Forbrugslån/kviklån

Mens banklån og realkreditlån er investeringslån, er de fleste online lån forbrugslån. Forbrugslån har mange forskellige kaldenavne, men i daglig tale omtales de typisk som kviklån. Modsat et investeringslån skal der ikke stilles sikkerhed ved et forbrugslån. Det er dermed op til dig, hvad du vil bruge pengene fra lånet til, og du skal ikke stille sikkerhed i form af ejendom eller bil.

Læs mere om begrebet forbrugslån her: www.forbrug.dk/forbrugslaan/.

Forbrugslån må maksimalt have ÅOP på 35%
Kviklån har tidligere være meget udskældte for skyhøje renter, og der har gennem tiden været mange sager om kviklån, som det var umuligt at blive fri af. Siden er lovgivningen heldigvis ændret, og som forbruger er du nu beskyttet mod ågerrenter. Lovgivningen betyder for dig, at dit forbrugslån maksimalt må have ÅOP på 35%. Det betyder, at alle dine udgifter i forbindelse med lånet, uanset om de kaldes renter eller gebyrer, maksimal må udgøre 35% af lånets værdi om året.

En anden del af den nye lov fra 2020 hedder, at låneudbydere, der tilbyder lån med ÅOP over 25% ikke må markedsføre sig. Det er derfor fordelagtigt for låneudbyderne at holde de samlede låneudgifter under 25% på alle deres lån.

Valg af forbrugslån
Der findes rigtig mange online forbrugslån, og bankerne tilbyder også forbrugslån i et begrænset omfang. Dog vil et forbrugslån uden sikkerhed i en fysisk bank oftest blive tilbudt som en kassekredit. Når du skal vælge forbrugslån, bør du overveje følgende:

• Hvor mange penge vil du låne?
• Hvor lang løbetid ønsker du på lånet?
• Hvor meget kan du afbetale om måneden?

Ovenstående er nødvendigt at beslutte, før du begynder at sammenligne lån. Sammenligningsgrundlaget bør nemlig være det samme.

Når du sammenligner lån, bør du undersøge følgende:

• Hvor kan du få dine ønsker opfyldt i forhold til lånebeløb, løbetid og månedlig afbetaling?
• Hvilke udgifter er der samlet set i forbindelse med lånet (ÅOP)?
• Hvad er konsekvenserne ved for sen eller manglende afbetaling?

I forbindelse med den nye lovgivning omkring forbrugslån, er det også vedtaget, at du maksimalt kan blive pålagt at tilbagebetale det dobbelte af lånebeløbet inklusiv afdrag, renter og gebyrer. Hvor du tidligere kunne støde på lån med strafrenter på over 100%, er det i dag ikke en mulighed, hvilket er en god sikkerhed for dig som låntager.

Når du skal vælge det billigste af de potentielle lån, bør du altid kigge på ÅOP (årlige omkostninger i procent). Det kan nemlig være noget nær umuligt at sammenligne lån med forskellige typer af renter og gebyrer. ÅOP er det samlede overblik over lånets udgifter på årlig basis. Det lån med laveste ÅOP er samlet set det billigste lån.

Der kan dog i nogle tilfælde være grunde til ikke at vælge det billigste lån. Der kan nemlig være andre aspekter, der er vigtigere i din situation. Det kan for eksempel være afdragsfrihed eller mulighed for at pause afbetalingerne periodisk. Afhængigt af din økonomiske situation, kan det også være, at du kun kan blive bevilliget nogle af de lidt dyrere forbrugslån.

Du kan læse mere om forbrugslån og alternativer til forbrugslån her: www.raadtilpenge.dk/hvilke-typer-forbrugslaan-findes-der.

Realkreditlån

Når du skal låne penge til en bolig, er den mest almindelige låneløsning, at du låner 15% af banken som er boliglån og 80% af et realkreditinstitut – eller et tilsvarende 80% bank-boliglån i banken. De 5% skal du efter gældende lovning selv lægge i udbetaling, før du kan blive bevilliget at låne resten.

Realkreditlån kendes for at være gennemsigtige lån, da vilkårene for lånene fastsættes ud fra objektive markedsrenter og obligationskurser – modsat bank-boliglån, hvor bankerne har mere frie tøjler til at bestemme lånevilkårene.

Realkreditlån er kun til ejerbolig
Et realkreditlån er et meget et fordelagtigt lån, da lånet generelt set er den billigste finansiering af ejerbolig. Det er dog netop kun en ejerbolig, du kan finansiere med et realkreditlån. Køber du anden fast ejendom i form af en andelsbolig eller et sommerhus, kan du kun finansiere købet via et banklån. Der findes dog typisk særlige typer af banklån til netop de formål.

Forskel på realkreditlån og bank-boliglån
Realkreditlån var tidligere kendt for at være den absolut billigste måde at finansiere et ejerboligkøb på. Bankerne er dog sidenhen kommet ind i kampen, og de tilsvarende bank-boliglån er i dag typisk en lige så god mulighed.

Den største forskel på realkreditlån og bank-boliglån er, at realkreditlånet typisk har en fast rente, mens bank-boliglånet typisk har en variabel rente. Hvad, du bør vælge, er lidt en smagssag, men kan også afhænge af din økonomi. Med en fast rente ved du, hvad du skal betale hver måned i hele lånets løbetid. Med en variabel rente kan du måske spare penge nu og her, men du kan også risikere, at renten over tid stiger så meget, at den faste rente samlet set havde været billigst.

En anden væsentlig forskel mellem realkreditlån og bank-boliglån er udbyderens mulighed for opsigelse. Et realkreditinstitut kan kun opsige dig som låntager, hvis du misligholder betalingsaftalen. Banken kan opsige dig som låntager, hvis de vurderer, at din økonomi har ændret sig så meget, at du ikke længere er kreditværdig.

En sidste forskel er dine muligheder for at betale lånet ud, hvis du kommer til penge. Et banklån kan typisk indfries til kurs 100 på ganske få dage, mens der kan være andre vilkår forbundet med et realkreditlån.

Realkreditlånet er altså overordnet set det sikre valg, mens bank-boliglånet byder på lidt mere gambling, der dog har potentiale for en samlet besparelse.

Læs mere om realkreditlån her: finansdanmark.dk/forstaa-dit-realkreditlaan/

Der findes mange flere forskellige typer af lån. Du kan læse om andre end de nævnte lånetyper her: gaeld.taenk.dk/laanetyper-hvad-er-forskellen

Sammenlign priser på lån

I Danmark findes en lang række af sider, hvor du kan sammenligne priser på lån og som hjælper dig på vej til det rigtige lån. Vi har samlet nogle af disse sider her:

• Mangler dit site på listen? Kontakt claus@clausbermann.dk

Forklaring: Afdragsfrie lån og renter

Når du leder efter dit kommende lån, uanset om der er tale om et banklån, en kassekredit, et forbrugslån eller et realkreditlån, er det nødvendigt at have styr på begreberne ”afdragsfrihed” (afdragsfrie lån) og ”renter”.

Afdragsfrie lån er lån med afdragsfrihed. Det betyder, at du i en periode ikke betaler af på lånet. Låner du penge til et hus med 15% i banklån og 80% i realkreditlån, vil du ofte have mulighed for at vælge afdragsfrihed på realkreditlånet i en given periode, hvis du til gengæld betaler banklånet hurtigere ud. Mange udbydere af forbrugslån og kassekreditter tilbyder også afdragsfrihed i en periode.

I den afdragsfrie periode afbetaler du ikke af på lånet. Du betaler dog alligevel de udgifter, der er forbundet med at have lånet, herunder renter og gebyrer. Hvis lånet skal være helt gratis i en periode, skal det foruden afdragsfrihed også være gebyr- og rentefrit i perioden.

At have afdragsfrihed i en periode betyder til gengæld, at lånet komprimeres på de øvrige afbetalinger inden for lånets løbetid. Har du et 30-årigt realkreditlån med 10 års afdragsfrihed, vil du skulle betale hele lånet af på de øvrige 20 år.

Renter er de mest almindelige udgifter, der er forbundet med lån, uanset om det er en kassekredit, et banklån, et realkreditlån eller et forbrugslån. Typisk er forbrugslån dyrere i renter end investeringslån. Renterne er en procentsats af det samlede skyldige beløb. Det vil sige, at din renteudgift gradvist bliver lavere, efterhånden som du betaler mere af lånet af og derved skylder mindre. Udover renter, kan der også være gebyr-udgifter forbundet med lån. Samlet set må alle udgifterne maksimalt udgøre 35% i ÅOP.

Hvad er RKI?

RKI står for Ribers Kredit Information (men ejes i dag af Experian), og kort fortalt er der tale om Danmarks register over dårlige betalere. Har du tidligere misligholdt en betalingsaftale, vil du muligvis være registreret i RKI. Registrering i RKI gør det tæt på umuligt at låne penge både online og i fysiske banker.

Du kan tjekke, om du står registreret i RKI her: www.dininfo.dk/

Sådan registreres du i RKI
Er du registreret i RKI, vil du tidligere være blevet gjort opmærksom på det. Det kræver nemlig hele tre rykkere, hvoraf den sidste af de tre skal varsle om registrering i RKI ved fortsat manglende betaling, før en kreditor har ret til at få dig registeret i RKI.

En kreditor kan både være privat og offentlig, og der gælder forskellige regler for de to grupper. Gæld til det offentlige skal være på minimum 7.500 kroner, før det kan føre til registrering i RKI, mens gæld hos en privat kreditor kan være helt ned til 200 kroner. Dog vil du først blive synlig i det offentlige register ved en gæld over 1.000 kroner.

Hvad koster det at låne penge?

Banker og øvrige låneudbydere tjener fortrinsvis penge på at låne penge ud. Det er derfor sjældent gratis at låne penge. Prisen på et lån varierer dog rigtig meget. Overordnet set er der to former for udgifter forbundet med et lån:

• Renter
• Gebyrer

Nogle lån har kun renter, nogle har kun gebyrer, og nogle har både renter og gebyrer. Det mest normale er et opstartsgebyr og efterfølgende løbende månedlige renter.

Renter på banklån og realkreditlån (og i visse tilfælde forbrugslån) kan trækkes fra i skat. Se her hvordan på skat.dk

Sådan finder du det billigste lån

At sammenligne et lån med renter med et andet lån med gebyrer svarer lidt til at sammenligne æbler med pærer. Det er tæt på umuligt uden de store matematiske færdigheder. Derfor er det lovpligtigt for alle typer af lån at have opgivet ÅOP. ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent og vidner om, hvad du om året betaler i procentvise udgifter på dit lån. Når du sammenligner lån og ønsker at finde det billigste lån, skal du dermed se bort fra renter og gebyrer, men fokusere på at sammenligne ÅOP.

Når du sammenligner lån af samme størrelse med samme løbetid, vil det lån med laveste ÅOP samlet set være det billigste lån.

Kan man låne penge gratis?

Skal du optage et større lån, for eksempel et banklån eller et realkreditlån til huskøb, vil der altid være løbende udgifter forbundet med lånet. Er du dermed ude efter et mindre forbrugslån – også kaldet et kviklån – kan du indimellem være heldig at finde et gratis lån hos en udbyder, hvor du ikke tidligere har været kunde.

Vilkårene for denne type lån er dog ikke særlig fordelagtige. Typisk er det lån på maksimalt 5.000 kroner (og ofte mindre), hvor du skal tilbagebetale hele lånebeløbet inden for en ganske kort periode på 30 eller 60 dage.

Står du akut og mangler penge, som du får på anden vis inden for ganske kort tid, for eksempel hvis der er feriepenge på trapperne, kan sådan et lån være en god løsning, men er der ikke udsigt til at kunne tilbagebetale beløbet inden for den givne periode, skal du være opmærksom på, at der kan blive tillagt relativt høje renter og gebyrer til lånet (dog maksimalt 35% i ÅOP ifølge gældende lovgivning).