Døjer du med søvnbesvær? Disse fem tips kan kurere det

21. august 2022

Er du en af de stakler, der døjer med søvnbesvær? Ens søvn er vigtig, og hvis man ikke får den, vil mange vågne timer foregå i en zombie-agtig tilstand.

Heldigvis kan man gøre en masse aktivt for at bekæmpe søvnbesvær, og herunder får du fem tips, der i mange tilfælde sætter søvnbesvær til vægs og lader dig vågne frisk og veludhvilet hver dag.

1. Dit soveværelse skal være så mørkt som muligt

Hvis du ikke allerede har investeret i mørklægningsgardiner, bør du gøre dette. Faktisk bør du gøre alt, hvad du kan for at gøre dit soveværelse så mørkt som muligt. Der skal nemlig ikke meget lys til at forstyrre ens søvn.

Ofte handler det om at undgå, at ens elektroniske apparater står på standby, da dette typisk vil involvere lys fra en standby-lampe. Selvom disse lamper som regel er små, kan de forstyrre ens søvn i meget høj grad.

Derudover anbefaler jeg, at du placerer din mobil med skærmen nedad, så du ikke bliver forstyrret, hvis den lyser op i løbet af natten

2. Hav et fast sengetidspunkt

Et fast sengetidspunkt vil bevirke, at du hver dag føler en naturlig træthed, når tidspunktet nærmer sig. Tidspunktet skal selvsagt ikke være klokken 3 om natten. Klokken 22-23-stykker er min anbefaling.

3. Undgå alle former for elektronik en time før sengetid

Telefon-, computer- og fjernsynsskærme er bandlyste en time inden sengetid, hvilket skyldes, at disse enheders skærme benytter sig af et meget blåt farvespektrum, som hjernen forbinder med dagslys. Dagslys har, som du sikkert ved, en opkvikkende effekt.

Hvis man benytter digitale skærme inden sengetid, risikerer man at manipulere ens hjerne til at tro, at det er dag i stedet for aften. Dette er naturligvis ikke særligt smart, da man i givet fald næppe vil føle nogen naturlig træthed.
Jeg anbefaler derfor, at du kaster dig over en bog i stedet tv’et, computeren eller mobiltelefonen en time inden sengetid. Du vil blive overrasket over, hvor meget bogmediet kan fortrylle og fascinere.

4. Skriv dagbog

Rigtig mange mennesker bliver holdt vågne af tanker og bekymringer. Det er et af de problemer, der er sværest at afhjælpe, da tanker og bekymringer er uhåndgribelige. Man kan ikke tvinge sig selv til ikke at bekymre sig.

Der er dog visse gøremål, der hjælper mange med at kontrollere deres indre tankemylder, og et af de mest effektive gøremål er at skrive dagbog. For mange bliver det lettere at slippe bekymringerne, hvis de er blevet bearbejdet i en skriveproces, så prøv det.

5. Investér i en god seng

En dårlig seng kan gøre de første fire tips overflødige. Det er nemlig ligegyldigt, hvor mørkt dit soveværelse er, og hvor meget du får styr på dine bekymringer, hvis din seng er elendig.

Min største anbefaling er derfor: Investér i en god seng. Dog skal du være bevidst om, at der er stor forskel fra person til person på, hvad en god seng er.

Jeg anbefaler, at du besøger en række sengeforhandlere og prøver en masse forskellige senge samt får lidt kyndig rådgivning af personalet. Hvis du er helt på bar bund, kan jeg informere om, at rigtig mange sætter pris på en god elevationsseng.