Spar penge i hverdagen som studerende

Tiden som studerende er kendt for at være en fattig tid. Det er en historie der fortælles fra generation til generation. Sådan behøver det dog ikke at være. Med disse få kneb, vil du kunne hjælpe din økonomi godt på vej.

Du kan sagtens spare penge som studerende. Det er bare et spørgsmål om at handle taktisk, og at følge disse få tricks. Sådan vil du have masser af overskud i kassen, selv efter en træng måned. Spar penge som studerende, så du også kan få råd til lidt sjovere ting.

Brug studierabatten

Du undervurderer sikkert hvor mange steder du kan få studierabat. Du ved sikkert heller ikke, hvor mange forskellige ting man kan få studierabat på. Det er nemlig ikke kun kaffekopper du kan få rabat på. Det er også mange andre lækre ting som computere og abonnementer på musiktjenester. De fleste steder skal du også huske at bede om rabatten, hold den derfor altid i baghovedet når du fx skal på cafe.

Hvis du synes det er svært at huske, kan du lave en huskeregel. Du skal for eksempel have dit studiekort forrest i din pung. På den måde er kortet altid det første du lægger mærke til når du åbner din pung. Når du ser kortet, kommer du til at tænke på, at det er smart at spørge om studierabat. På den måde narrer du din hjerne til at være klogere.

Flyt til et udsat boligområde

Synes du også boliglejen er ulideligt høj i midtbyen? Du kan sagtens betale hele din SU på husleje, men er det virkelig det værd? Det giver jo god mening at ønske sig at være tæt på midtbyen, men har du tænkt på luft- og lydforureningen.

Byer er beskidte og dyre. Dog kan du vende op og ned på din håbløse boligsituation, ved at flytte til et udsat boligområde. De fleste større byer har et, eller flere, udsatte boligområder nær centrum. Du skal bare investere i en lækker cykel, så bliver turene lette og rare. Det kan også være en god pause at cykle gennem byen, ovenpå en lang dag til forelæsninger. Turen hjem og afsted kan være meditativ og beroligende.

“Skralde”

Mad er også en stor post i budgettet, men det behøver det ikke at være. Du spørger måske nogle gange dig selv, om måden at holde budgettet på, er ved at spise lavprisvarer i dårlig kvalitet. Alle burde have råd til lækker mad, mens budgettet stadig holdes i skak. Måden at få råd til lækrere mad på, er uden tvivl at skralde. I Danmark smider vi 260.000 tons mad ud hvert år.

Det meste af denne mad bliver ikke smidt ud fordi den rent faktisk er for gammelt. Den bliver smidt ud fordi den er tilovers på en restaurant, eller fordi der er en grøn kartoffel i posen med kartofler. At noget har overskredet sidste salgsdato, er ikke det samme som at det ikke kan spises, og alt den lækre mad havner i en skraldespand. Heldigvis er mange af disse skraldespande tilgængelige for offentligheden. Hvis ikke der er lås på en skraldespand, dykker du bare ned.